Hvad din uro prøver at fortælle dig

På papiret ser dit liv måske fint ud. Godt, endda. Og alligevel er der en uro, du ikke helt kan forklare – en fornemmelse, en søndag aften eller på parkeringspladsen før arbejde, af, at der mangler noget.

Mange af de kvinder, jeg arbejder med, har dårlig samvittighed over det. Jeg burde være taknemmelig. Andre mennesker har rigtige problemer.

Jeg vil gerne give dig en anden måde at se det på.

Uro er ikke utaknemmelighed

Du kan være taknemmelig for dit liv og stadig være ved at vokse fra dele af det. Begge dele er sandt på samme tid. En plante, der har fyldt sin potte ud, er ikke utaknemmelig for potten.

Den urolige følelse er ofte det første tegn på, at din vision prøver at få din opmærksomhed. Den fortjener nysgerrighed, ikke skam.

To slags signaler

Når jeg sidder med en klient, lytter vi efter to ting:

• Utilfredshed – det, du ikke længere kan holde ud. Mødet, der dræner dig. Rollen, du er vokset fra. Måden, du sætter dig selv sidst på.
• Længsel – det, du i det stille længes efter. Mere mening. Mere hvile. Et stykke arbejde, der virkelig er dit.

Utilfredsheden fortæller dig, hvad du skal bevæge dig væk fra. Længslen fortæller dig, hvad du skal bevæge dig hen imod. Du har brug for begge for at finde din retning.

Prøv det her i aften

Tag et stykke papir, og tegn en streg ned gennem midten. Til venstre skriver du: »Det, jeg har fået nok af.« Til højre: »Det, jeg længes efter.« Giv dig selv ti ærlige minutter.

Læs det så igennem, langsomt, som om en kær veninde havde skrevet det. Hvad ville du ønske for hende?

Tal det igennem i en Clarity Call